Bokmålsordboka
avfeldig
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| avfeldig | avfeldig | avfeldige | avfeldige |
Opphav
fra lavtyskBetydning og bruk
- om gjenstand: falleferdig
Eksempel
- en avfeldig stol
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| avfeldig | avfeldig | avfeldige | avfeldige |