Bokmålsordboka
krokrygget, krokrygga
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| krokrygga | krokrygga | krokrygga | krokrygga |
| krokrygget | krokrygget | krokryggede | krokryggede |
| krokryggete | krokryggete | ||
Betydning og bruk
som har krokete rygg;
Eksempel
- begynne å bli gammel og krokrygget