Bokmålsordboka
korinter
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en korinter | korinteren | korintere | korinterne |
Betydning og bruk
person fra Korint i Hellas
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en korinter | korinteren | korintere | korinterne |