Bokmålsordboka
illhug
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en illhug | illhugen | illhuger | illhugene |
Betydning og bruk
- uro, redsel
- motvilje, fiendskap
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en illhug | illhugen | illhuger | illhugene |