Bokmålsordboka
il 1
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en il | ilen | iler | ilene |
| hunkjønn | ei/en il | ila | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en il | ilen | iler | ilene |
| hunkjønn | ei/en il | ila | ||