Bokmålsordboka
hornblåser
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en hornblåser | hornblåseren | hornblåsere | hornblåserne |
Betydning og bruk
person som blåser signal (1) på horn
Eksempel
- han var tambur og hornblåser