Bokmålsordboka
gerikt
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en gerikt | gerikten | gerikter | geriktene |
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en gerikt | gerikten | gerikter | geriktene |