Bokmålsordboka
ganglem
substantiv intetkjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et ganglem | ganglemmet | ganglemmer | ganglemmaganglemmene |
Betydning og bruk
lem (2, 1) til å gå med;
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| et ganglem | ganglemmet | ganglemmer | ganglemmaganglemmene |