Bokmålsordboka
fredeligsinnet, fredeligsinna
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| fredeligsinna | fredeligsinna | fredeligsinna | fredeligsinna |
| fredeligsinnet | fredeligsinnet | fredeligsinnede | fredeligsinnede |
| fredeligsinnete | fredeligsinnete | ||
Betydning og bruk
som streber etter fred;
som ikke er krigersk
Eksempel
- en fredeligsinnet person