Bokmålsordboka
medboer, medbuer
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en medboer | medboeren | medboere | medboerne |
| en medbuer | medbueren | medbuere | medbuerne |
Betydning og bruk
person en bor sammen med, men som en ikke er i et kjæresteforhold med;
Eksempel
- jeg hadde tre medboere i kollektivet