Bokmålsordboka
undergivelse
substantiv hankjønn
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en undergivelse | undergivelsen | undergivelser | undergivelsene |
entall | flertall | ||
---|---|---|---|
ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
en undergivelse | undergivelsen | undergivelser | undergivelsene |