Bokmålsordboka
verbbøyning, verbbøying
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en verbbøying | verbbøyingen | verbbøyinger | verbbøyingene |
| en verbbøyning | verbbøyningen | verbbøyninger | verbbøyningene | |
| hunkjønn | ei/en verbbøying | verbbøyinga | verbbøyinger | verbbøyingene |
| ei/en verbbøyning | verbbøyninga | verbbøyninger | verbbøyningene | |
Betydning og bruk
bøyning (3) av verb