Bokmålsordboka
stokkende 1
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en stokkende | stokkenden | stokkender | stokkendene |
Betydning og bruk
ende eller stubb av en stokk (1, 1)
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en stokkende | stokkenden | stokkender | stokkendene |