Bokmålsordboka
ærgjerrig
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| ærgjerrig | ærgjerrig | ærgjerrige | ærgjerrige |
Opphav
fra lavtyskBetydning og bruk
som streber etter anseelse;
Eksempel
- være ærgjerrig;
- ærgjerrige foreldre
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| ærgjerrig | ærgjerrig | ærgjerrige | ærgjerrige |