Bokmålsordboka
orebark
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en orebark | orebarken | orebarker | orebarkene |
Betydning og bruk
bark (1, 1) på or
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en orebark | orebarken | orebarker | orebarkene |