Bokmålsordboka
minehund
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en minehund | minehunden | minehunder | minehundene |
Betydning og bruk
hund som oppsporer miner (2
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en minehund | minehunden | minehunder | minehundene |