Bokmålsordboka
knokkelhånd, knokkelhand
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en knokkelhand | knokkelhanden | knokkelhender | knokkelhendene |
| en knokkelhånd | knokkelhånden | |||
| hunkjønn | ei/en knokkelhand | knokkelhanda | ||
| ei/en knokkelhånd | knokkelhånda | |||
Betydning og bruk
knoklete hånd;
hånd i skjelett