Bokmålsordboka
bilvei, bilveg
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en bilveg | bilvegen | bilveger | bilvegene |
| en bilvei | bilveien | bilveier | bilveiene |
Betydning og bruk
vei som biler kan kjøre på
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en bilveg | bilvegen | bilveger | bilvegene |
| en bilvei | bilveien | bilveier | bilveiene |