Bokmålsordboka
ørsting
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en ørsting | ørstingen | ørstinger | ørstingene |
Betydning og bruk
person fra Ørsta på Sunnmøre
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en ørsting | ørstingen | ørstinger | ørstingene |