Bokmålsordboka
innviing
substantiv hankjønn eller hunkjønn
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en innviing | innviingen | innviinger | innviingene |
| hunkjønn | ei/en innviing | innviinga | ||
| kjønn | entall | flertall | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form | |
| hankjønn | en innviing | innviingen | innviinger | innviingene |
| hunkjønn | ei/en innviing | innviinga | ||