idrett
substantiv hankjønn
Opphav
norrønt íþróttTyding og bruk
- kroppsøving, særleg slik som krev kroppsleg dugleik, styrke og/eller uthald;
Døme
- drive idrett;
- idretten treng større løyvingar
- om eldre forhold: form for åndeleg eller kroppsleg verksemd
Døme
- dei gamle idrettane holmgang og diktekunst