Nynorskordboka
allmugemål, ålmugemål
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit allmugemål | allmugemålet | allmugemål | allmugemåla |
eit ålmugemål | ålmugemålet | ålmugemål | ålmugemåla |
Tyding og bruk
før: vanleg talemål (til skilnad frå talenorm laga etter skriftspråk);