Artikkelside

Nynorskordboka

yre 1

substantiv hokjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ei yreyrayreryrene

Opphav

av yre (3

Tyding og bruk

lokal, kvass regnbye eller snøbye
Døme
  • regnyre;
  • snøyre;
  • det gjekk yrer rundt omkring dei