Nynorskordboka
vie
via
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å viaå vie | vier | vigde | har vigd | vi! |
| har vigt |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| vigd + substantiv | vigd + substantiv | den/det vigde + substantiv | vigde + substantiv | viande |
| vigt + substantiv | ||||
Opphav
norrønt vígja; samanheng med ve (3Tyding og bruk
- gjere heilag med faste seremoniar;
- innsetje i geistleg embete
Døme
- bli vigd til prest
- bruke mykje tid og krefter på noko
Døme
- vie livet sitt til vitskapen
- gje merksemd til
Døme
- lokalavisa vigde mykje merksemd til denne hendinga
Døme
- dei vart vigde av presten
Faste uttrykk
- kome i vigd jordbli gravlagd på kyrkjegarden