Nynorskordboka
bruk 1
substantiv inkjekjønn eller hankjønn
| kjønn | eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | |
| hankjønn | ein bruk | bruken | brukar | brukane | 
| inkjekjønn | eit bruk | bruket | bruk | bruka | 
Opphav
frå lågtysk; av brukeTyding og bruk
- det å bruke eller bli brukt
Døme
- gjere bruk av militærmakt;
 - berre til utvortes bruk;
 - spaden var sliten av bruken;
 - alt til sitt bruk
 
 Døme
- det var gammal bruk blant dei
 
Faste uttrykk
- få bruk forfå behov for
- vi får bruk for meir plass
 
 - gå av brukikkje vere vanleg å bruke lenger
- ei nemning som har gått av bruk
 
 - ha bruk forha behov for;
trenge (1- vi har bruk for fagfolk
 
 - skikk og brukvanleg og tradisjonsbunden veremåte
- ei framferd i samsvar med skikk og bruk
 
 - ta i brukbegynne å bruke
- dei tek i bruk nye metodar