Nynorskordboka
utrygg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| utrygg | utrygt | utrygge | utrygge | 
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form | 
| utryggare | utryggast | utryggaste | 
Tyding og bruk
ikkje trygg (1); 
uroleg, uviss
Døme
- utrygge forhold;
- utrygg is;
- det er utrygt å gå der;
- utrygt vêr
Faste uttrykk
- kjenne seg utryggvere uroleg;
 vere nervøs
- vere utrygg påvere usikker på;
 ikkje ha tillit til- ho er utrygg på kven ho er