Nynorskordboka
uheimleg, uheimsleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
uheimleg | uheimleg | uheimlege | uheimlege |
uheimsleg | uheimsleg | uheimslege | uheimslege |
Tyding og bruk
som ikkje høyrer til eller er særmerkt for heimstaden eller heimlandet;
ikkje heimleg (1);
Døme
- uheimleg tankegang;
- ein uheimleg lukt