Nynorskordboka
tørrpinn, turrpinn, turrpinne, tørrpinne
substantiv hankjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ein tørrpinn | tørrpinnen | tørrpinnar | tørrpinnane |
ein tørrpinne | |||
ein turrpinn | turrpinnen | turrpinnar | turrpinnane |
ein turrpinne |
Tyding og bruk
tørr (8 eller 9) person;
keisam type, tørrfisk (2)