Artikkelside

Nynorskordboka

tiur

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein tiurtiurentiurartiurane

Opphav

norrønt þiðurr

Tyding og bruk

  1. hanndyr av arta storfugl;
    til skilnad frå røy (1)
    Døme
    • jakte etter røy og tiur