Nynorskordboka
tind, tinde
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein tind | tinden | tindar | tindane |
| ein tinde | |||
Opphav
norrønt tindrTyding og bruk
- takk (2 i reiskap
Døme
- tindane i ein kam;
- gaffel med fem tindar
- høg og kvass fjelltopp
Døme
- tindane i Jotunheimen
- i overført tyding: øvste nivå i ei utvikling eller i eit hierarki
Døme
- vere på veg mot maktas tindar;
- nå dei høgaste tindar i karrieren