Artikkelside

Nynorskordboka

seig

adjektiv
Bøyningstabell for dette adjektivet
eintalfleirtal
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden form
seigseigtseigeseige
Bøyningstabell for dette adjektivet (gradbøyning)
gradbøying
komparativsuperlativ
ubunden form
superlativ
bunden form
seigareseigastseigaste

Opphav

norrønt seigr; samanheng med sige

Tyding og bruk

  1. tjukk og kleimen;
    Døme
    • seig som sirup;
    • slimet var seigt
  2. som kan bøyast og strekkjast utan å breste;
    mjuk og sterk;
    til skilnad frå møyr (1), sprø (1)
    Døme
    • biffen er seig;
    • ein seig vidjekvist;
    • seige rundstykke
  3. som er vanskeleg og tek lang tid å gjere;
    Døme
    • eit seigt arbeid;
    • den siste brekka er seig
  4. (sterk og) uthaldande
    Døme
    • ein seig kar;
    • ho er seig og held ut lenge
  5. Døme
    • vere seig i vendinga

Faste uttrykk

  • vere eit seigt, gammalt skinn
    vere særs uthaldande;
    vere ein som aldri gjev opp