Nynorskordboka
proper
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| proper | propert | propre | propre |
Opphav
av fransk propre ‘særmerkt, fin, elegant’; av latin proprius ‘særskild, spesiell’Tyding og bruk
pen og pynteleg, ordentleg;
skikkeleg, grundig;
reinsleg
Døme
- propert arbeid;
- ein arbeidsam og proper mann