Nynorskordboka
bergingsplanke
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein bergingsplanke | bergingsplanken | bergingsplankar | bergingsplankane |
Opphav
opphavleg planke som ein druknande klamrar seg tilTyding og bruk
siste utveg, naudhjelp;