Nynorskordboka
mynje
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei mynje | mynja | mynjer | mynjene |
Opphav
norrønt minjar ‘minne(gåve), merke’Tyding og bruk
lag, eigenskap, inntrykk ein gjev;
Døme
- seie noko med mynje;
- makt og mynje