Nynorskordboka
læger
substantiv inkjekjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
eit læger | lægeret | læger | lægera |
Opphav
norrønt legr ‘gravstad, samleie’, av liggja; same opphav som leir (1Tyding og bruk
- liggjeplass for dyr;
Døme
- finne læger etter sauen
- kvileplass på fjellet for folk og fe
Døme
- slå læger;
- læger for flyktningar