Nynorskordboka
handskrift 2
substantiv inkjekjønn eller hokjønn
kjønn | eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | |
hokjønn | ei handskrift | handskrifta | handskrifter | handskriftene |
inkjekjønn | eit handskrift | handskriftet | handskrift | handskrifta |
eit handskrift | handskrifter | handskriftene |
Opphav
gjennom tysk Handschrift, frå latin manu scriptum ‘handskriven (bok)'; jamfør skrift (2Tyding og bruk
handskrive verk (ofte avskrift) frå eldre tid, særleg oldtid eller mellomalder;
Døme
- studere eit gammalt handskrift