Nynorskordboka
halsrett
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein halsrett | halsretten | halsrettar | halsrettane |
Faste uttrykk
- hals- og handsrettom eldre forhold: rett (2, 1) som adelen og geistlege i somme land hadde til påtale, domsavseiing og domsutøving;
uavgrensa rådvelde over noko