Nynorskordboka
førespegle
førespegla
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å førespeglaå førespegle | førespeglar | førespegla | har førespegla | førespegl!førespegla!førespegle! |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| førespegla + substantiv | førespegla + substantiv | den/det førespegla + substantiv | førespegla + substantiv | førespeglande |
Opphav
frå tysk ‘vise ein noko som i ein spegel’; av føre-Tyding og bruk
gje von om;
love
Døme
- dei vart førespegla betre vilkår