Nynorskordboka
fuge 1
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei fuge | fuga | fuger | fugene |
Opphav
tysk; samanheng med føyeTyding og bruk
mellomrom eller skøyt mellom to konstruksjonsstykke (av stein, tre og liknande) som er felte saman
Døme
- fugene i muren