Nynorskordboka
fråhaldande
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| fråhaldande | fråhaldande | fråhaldande | fråhaldande |
Tyding og bruk
- som ikkje unner seg nyting;
Døme
- vere seksuelt fråhaldande før ein gifter seg
- brukt som adverb
- leve fråhaldande i fasteperioden