Nynorskordboka
forbøn, forbønn
substantiv hokjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ei forbøn | forbøna | forbøner | forbønene |
| ei forbønn | forbønna | forbønner | forbønnene |
Opphav
frå tysk; av for- (1Tyding og bruk
bøn for ein annan
Døme
- gå i forbøn for nokon