Nynorskordboka
uvenskapeleg, uvenskapleg, uvennskapeleg, uvennskapleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| uvennskapeleg | uvennskapeleg | uvennskapelege | uvennskapelege |
| uvennskapleg | uvennskapleg | uvennskaplege | uvennskaplege |
| uvenskapeleg | uvenskapeleg | uvenskapelege | uvenskapelege |
| uvenskapleg | uvenskapleg | uvenskaplege | uvenskaplege |
Tyding og bruk
som er prega av motvilje og uvennskap;
Døme
- ha eit uvennskapeleg forhold til nokon