Nynorskordboka
eføy
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein eføy | eføyen | eføyar | eføyane |
Opphav
av tysk EfeuTyding og bruk
Døme
- ein høg fjellvegg dekt av eføy;
- pynte bordet med primula og småblada eføy