Nynorskordboka
dugleiksmerke
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit dugleiksmerke | dugleiksmerket | dugleiksmerke | dugleiksmerka |
Tyding og bruk
merke (1, 1) tildelt for å ha oppådd fastsette krav innan ein idrett, disiplin eller liknande
Døme
- det vart teke seks dugleiksmerke