Nynorskordboka
holkil
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein holkil | holkilen | holkilar | holkilane |
Opphav
etter tyskTyding og bruk
hol (3, 2) profil på gesimsar og listverk
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| ein holkil | holkilen | holkilar | holkilane |