Nynorskordboka
dekken
substantiv inkjekjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit dekken | dekkenet | dekken | dekkena |
Opphav
frå lågtysk; samanheng med dekkjeTyding og bruk
klede til å leggje over hest og andre husdyr;
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
| eit dekken | dekkenet | dekken | dekkena |