Nynorskordboka
forleggje, forlegge
forleggja, forlegga
verb
| infinitive | present | past | present perfect | imperative |
|---|---|---|---|---|
| å forleggaå forlegge | forlegg | forla | har forlagt | forlegg! |
| å forleggjaå forleggje |
| perfect participle | present participle | |||
|---|---|---|---|---|
| masculine / feminine | neuter | definite form | plural | |
| forlagd + noun | forlagt + noun | den/det forlagde + noun | forlagde + noun | forleggande |
| forleggjande | ||||
Etymology
frå lågtysk eller tysk; av for- (2Senses and Example Sentences
- leggje bort utan å finne att;
Example
- forleggje nøklane
Example
- forleggje troppane i byen
- sørgje for å gje ut bok eller liknande
Example
- boka er forlagd av det lokale historielaget