Bokmålsordboka
konsorter
noun masculine
| plural | |
|---|---|
| indefinite form | definite form |
| konsorter | konsortene |
Etymology
fra latin; jamfør konsortiumSenses and Example Sentences
brukt nedsettende om folk av samme slag;
| plural | |
|---|---|
| indefinite form | definite form |
| konsorter | konsortene |