Bokmålsordboka
deleier
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en deleier | deleieren | deleiere | deleierne |
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en deleier | deleieren | deleiere | deleierne |