Bokmålsordboka
båndspiller, bandspeller, bandspiller, båndspeller
substantiv hankjønn
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| ubestemt form | bestemt form | ubestemt form | bestemt form |
| en bandspeller | bandspelleren | bandspellere | bandspellerne |
| en båndspeller | båndspelleren | båndspellere | båndspellerne |
| en bandspiller | bandspilleren | bandspillere | bandspillerne |
| en båndspiller | båndspilleren | båndspillere | båndspillerne |
Betydning og bruk
apparat for å spille av lyd som er tatt opp på bånd (6)